AI i undervisningen: begynd med opgaven

Begynd med noget, I allerede arbejder med: forklare vandets kredsløb, undersøge et argument eller løse en opgave trin for trin. Vælg derefter, om AI skal være noget, klassen undersøger, et værktøj læreren bruger, eller slet ikke indgå i selve løsningen.

Ministeriets anbefalinger til folkeskolen lægger vægt på en fælles retning, fagligt formål og medarbejdernes viden. Brug den samtale til at aftale, hvilke værktøjer I vil bruge, og hvad eleverne selv skal kunne forklare. De følgende øvelser er Sprouts forslag, som læreren tilpasser.

Forbered en kort tekst om et kendt emne med tre bevidste fejl og et faktakort med korrekte oplysninger. Fortæl klassen, at teksten er et øveeksempel, som kan ligne et AI-svar. Ingen skal bruge en chatbot.

Lad eleverne finde fejlene i par og sætte en streg til den oplysning på faktakortet, der støtter rettelsen. De laver derefter en ny forklaring som tekst, tegning eller mundtligt svar. Spørg: Hvilken oplysning ændrede I, og hvorfor? Til de yngste læser læreren teksten højt og tager ét udsagn ad gangen.

Brug to lektioner på 45 minutter, hvis I også vil bytte forklaringer og lave klassens egen tjekliste. Vurder forklaringen og kildetjekket, ikke hvor flot teksten lyder.

Vælg en faglig problemstilling og et forberedt svar. Eleverne markerer påstande, begrundelser og dokumentation med hver sin farve. De vælger én reference og undersøger både, om den findes, og om den siger det, svaret påstår.

Næste skridt er et modargument og et selvstændigt afsnit med kilder. Lad eleverne vedlægge en kort proceslog: Hvilken hjælp brugte jeg? Hvad forkastede jeg? Hvad kan jeg selv forklare? Det gør arbejdsprocessen synlig uden at bruge en AI-detektor som bevis.

Forslaget fylder to lektioner på 45 minutter. Aftal tilladt hjælp fra begyndelsen, og tilpas opgaven til fagets krav og skolens regler.

Behold det faglige mål, og ændr måden at arbejde på. Vis for eksempel to korte udsagn ved siden af ét billede eller faktakort. Eleven vælger, hvilket udsagn kilden støtter, og kan svare ved at pege, tale eller skrive.

I en næste øvelse sammenligner I en lang forklaring med tre tydelige trin. Eleven prøver første trin og viser, hvilken støtte der hjalp. Til sidst sorterer I opdigtede oplysningskort: Hvad skal med i opgaven, og hvad behøver vi ikke dele?

Fordel øvelserne over tre gange 20 minutter med en planlagt pause på to minutter i hver. Læreren vælger tempo og støtte ud fra eleven og opgaven; der er ingen automatisk vurdering af elevens behov.

En årsplan skal hænge sammen med fagets mål, klassens arbejde og den tid, I har. Start med et kort skema: mål, aktivitet, materiale og opfølgning. Når en opgave tilpasses, så skriv, hvad eleven stadig skal lære, og hvad I ændrer i læsemængde, støtte eller svarform.

I AI-værkstedets webtest kan I redigere skabeloner til planer og opgaver. Generativ AI er ikke aktiveret. Brug kun opdigtede elevprofiler til elevplan-udkast, og gennemgå alt selv. Værktøjet giver ikke karakterer, stiller ikke diagnoser og træffer ikke beslutninger om elever.

AI-kørekortet har et elevspor og et lærerspor. Eleverne øver at undersøge svar, beskytte det private og forklare deres eget arbejde. Lærerne arbejder med valg af opgaver, støtte og fælles aftaler om brugen.

Det er Sprouts øvelsesforløb, ikke en officiel kvalifikation eller godkendelse af en AI-tjeneste. Brug det som afsæt for en samtale og en konkret opgave i jeres undervisning.